Radonsikring

Det foreskrives, at man radonsikrer en bygning ved en kombination af tætning og trykudligning. BEWI anbefaler, at begge metoder anvendes.
BEWI Radonsikring

Som en af de førende leverandører af radonsikring i Danmark har BEWI opbygget kvalificeret viden om radons påvirkning af indeklima og sundhed samt løsninger, der sikrer mod indtrængning. Af Bygningsreglementet §332 fremgår krav til et maksimalt radonindhold i indeklimaet på 100 Bq/m3 for byggeri, hvor personer opholder sig. Dette krav, som har været gældende siden 2010, skal være opretholdt i hele bygningens levetid.

money

Øger værdien af din bolig

En bolig med et sundt og trygt indeklima er et salgsparameter.

home

Sundt indeklima

Nedbringer radonindholdet i indeluften med op til 99%.

check

BEWI anbefaler to løsninger

Tætning og trykudligning. Denne opbygning får desuden opbakning fra SBi.

De fleste vælger besværlig og usikker radonløsning

I branchen har vi haft en lang tradition for, at radonsikring udføres med en murfolie og fugning, som ved korrekt udførelse (måske) sikrer, at radon ikke trænger ind i vores boliger og bygninger. Desværre har metoden vist sig ikke altid at være så effektiv, som vi troede, men traditionen ”sidder fast” i os, og det gør det vanskeligt at indføre nye og mere sikre løsninger i branchen.

Det foreskrives, at man radonsikrer en bygning ved en kombination af tætning og trykudligning. BEWI anbefaler, at begge metoder anvendes, da en god tætning skaber optimale forudsætninger for sugpladens effekt.

Til tætning anbefaler vi BEWI Radon Solution - en robust radondug (A eller B) med tilbehør

BEWI Radon Solution består af radondug, lim og butyltape til samling af underlaget, selvklæbende tape og manchetter samt tætningsmasse til kabler og rør. Vi anbefaler. at dugen monteres i kombination med BEWI Radonplade (sugplade) og BEWI Radon Connect, som sikrer korrekt placering af aftræksrør.

BEWI Radon Solution er gennemprøvet hos BUILD efter forskrifter fra den norske Sintef Byggforsk, hvor det også har opnået en Teknisk Godkendelse. BEWI kan derfor dokumentere trygge og gennemtænkte løsninger for radonsikring, og der stilles ingen krav til speciel certificering ved montering.

Der ydes 50 års fuld produktgaranti på BEWI Radon Solution, forudsat at de specificerede systemkomponenter og tilbehør benyttes, og at installationsvejledninger, råd og forskrifter følges.

Til trykudligning anbefaler vi BEWI Radonplade med BEWI Radon Connect

Flere års erfaring viser tydeligt, at de forældede løsninger til radonsikring er mangelfulde. Såvel bygherre, bygningsejer og entreprenør har brug for en løsning, der sikrer dem et godt resultat og en fleksibel reguleringsmulighed ved for højt radonindhold.

Til dette anbefaler BEWI en løsning med BEWI Radonplade for at etablere et aktivt suglag mod radon. Denne type opbygning får desuden opbakning fra bl.a. BUILD, Niras og flere andre og vurderes som et uundværligt tiltag mod radonindtrængning.

Benytter man i tillæg BEWI Raodon Connect, sikrer man en optimal placering af aftræksrøret på radonpladen.

Op mod 650.000 danske hjem har for højt radonindhold i indeluften

Radon er en radioaktiv gas, som findes naturligt i undergrunden. Den dannes, når det radioaktive grundstof radium henfalder. Radon kan ikke ses, lugtes eller smages og fremkalder ikke bivirkninger, som man kan føle med det samme. Alligevel berører radon mange danskere.

Nye studier fra BUILD – Aalborg Universitet viser, at antallet af danske hjem, hvor den kræftfremkaldende gas radon overstiger det anbefalede niveau, er langt højere end tidligere vurderet.

Tidligere anslåede man, at 280.000 danske husstande var omfattet af de for høje niveauer af den kræftfremkaldende gas, men tallet er snarere op imod 650.000. De nye vurderinger bygger på et langt mere omfattende datagrundlag. Langt størstedelen af de udsatte huse er enfamiliehuse, rækkehuse eller kædehuse.

En høj koncentration af radon i indeluften øger risikoen for udvikling af lungekræft.

Manglende radonsikring kan blive dyrt

I tillæg til de sundhedsskadelige følger af en utilstrækkelig radonsikring ligger der en række skjulte ekstraregninger og venter, hvis ikke man har fulgt de nyeste anvisninger. En rigtig stor del af de nyopførte boliger udføres i dag
med radonsikring baseret på forældede byggetraditioner og på viden, der for længst er blevet dokumenteret som mangelfuld.

Mange sidder desværre med den opfattelse, at man i projekter med en rådgiver eller arkitekt tilknyttet ikke skal bekymre sig om den praktiske udførsel af radonsikringen, da de har beskrevet eller anvist en mulig opbygning.
Men rent faktisk risikerer man at ende med ekstraregningen – både som entreprenør og som bygherre.

Benyt derfor altid en anerkendt løsning til radonsikring, hvor der samtidig er forberedt reguleringsmuligheder, hvis dette skulle blive nødvendigt på bagkant! Meromkostningen ved opførsel af et hus med velfungerende radonsikring
er typisk uden betydning for det samlede byggeri.

Radonsikring

Find den rette radonsikring til dit byggeprojekt

Kursus

BEWI tilbyder gratis kursus i radonsikring

BEWI tilbyder gratis kursus i din virksomhed om korrekt og bygbar radonsikring. Ved tilmelding til radonsikringskursus skal I minimum være 5 personer. Som en af de førende leverandører af radonsikring i Danmark har BEWI opbygget kvalificeret viden om radons påvirkning af indeklima og sundhed samt løsninger, der sikrer mod indtrængning. På kurset lærer I om, hvad radon er, radonmyter i branchen, lovgivning og ansvar, økonomiske konsekvenser, BEWI’s radonløsninger og korrekt udførelse. Tilmeld
Brug for vejledning?

Vores radonekspert står klar til at hjælpe

Martin Bendixavatar

Martin Bendix

R&D Manager