EPE (Fabricated Foam)

EPE (Fabricated Foam)

Fra vores moderne fabrik i Vårgårda tilbyder BEWi emballage- og komponentløsninger i Fabricated Foam. En særdeles god nyhed til alle, som har behov for emballager eller komponenter i små serier eller hvor designet ikke er alt for kompliceret. Fabricated Foam betyder at vi indkøber materialet i blokke for derefter at konvertere det til kundespecifikke løsninger i vores moderne maskinpark. Produkterne fremstilles primært af ekspanderet plast som EPE eller PUR.

Ekspanderet plast af polyethylen (EPE) er det mest almindelige materiale til støddæmpning, adskillelse og fiksering af mellemtunge til tunge produkter i branchen for Fabricated Foam. BEWi kan tilbyde transportbeskyttelse fra små serier op til store volumener. Materialet fremstilles i en lang række forskellige varianter og farver samt med forskellige egenskaber afhængigt af anvendelsesområde som for eksempel lydisolerende, dissipative/konduktive samt flammehæmmende egenskaber.

PUR er en forkortelse for Polyurethan og er familienavnet for en række kemisk opskummede produkter. Materialet har åbne celler, hvilket betyder at luft og vand kan passerede igennem materialet, og at det er blødt. Polyetherbaseret PUR anvendes primært som emballagemateriale til produkter med lav vægt eller som er meget skrøbelige, f.eks. antistatisk behandlet polyether til elektronik og telecomudstyr. Polyesterbaseret PUR er et lidt stivere materiale med egenskaber som f.eks. olie-, fedt- og syrebestandighed. Samtidigt kan materialet flammehæmmes. Polyester kan anvendes til at absorbere lyd i bilindustrien eller eksempelvis i varmepumper og kompressorer.