Hvad er Flamingo?

Hvad er Flamingo?

Flamingo anvendes som et samlingsnavn for en mængde forskellige ekspanderede syntetiske produkter. Afhængigt af den kemiske sammensætning og den måde, ekspansionen udføres på, opnås der produkter med meget forskellige egenskaber.

Flamingo har egenskaber som god isoleringsevne, holdbarhed, lav vægt og er let at arbejde med. Det egner sig til anvendelser som isolering og grundmateriale i bygninger og andre anlæg samt forskellige typer af emballager.

De almindeligst forekommende typer af Flamingo er EPS og EPP.

  • EPS, ekspanderet polystyren, består af små kugler, som smeltes sammen under varme og tryk. EPS har god isoleringsevne, da det til 98% består af indesluttet luft. Det har også høj fugtbestandighed og yder derfor god beskyttelse mod kolde vinde, fugt og skimmel.
  • EPP er en forkortelse for ekspanderet polypropylen. Råmaterialet til EPP er polypropylengranulat. EPP har vældig god stødoptagelsesevne, god varmeresistens, god isoleringsevne samt er resistent over for de fleste kemikalier. Disse unikke egenskaber gør, at der findes mange forskellige anvendelsesområder for EPP såsom forskellige typer af retursystemer, emballager til instrumenter, kameraer, tekniske isoleringer, bilkomponenter, nakkestøtter m.m.

XPS, ekstruderet polystyren, er et mere ensartet materiale end Flamingo af EPS-typen. Det vejer mere, tåler højere trykbelastninger og giver en endnu bedre beskyttelse mod fugt. XPS anvendes til konstruktioner med høje krav til holdbarhed og anvendes også ved øgede krav til fugtresistens.